Hvad er MCP (Model Context Protocol)?
MCP (Model Context Protocol) er en åben standard for, hvordan AI-modeller og agenter sikkert forbinder til eksterne værktøjer, datakilder og systemer gennem fælles grænseflader. I stedet for at hver leverandør bygger sin egen integrationsmodel, beskriver MCP, hvordan en model kan opdage, kalde og modtage svar fra værktøjer som databaser, CRM, filarkiver og API'er.
MCP er integrationslaget, ikke produktet
Vi ser ofte MCP omtalt, som om det var en AI-løsning i sig selv. Det er det ikke. MCP er ledningerne mellem modellen og jeres systemer, tæt beslægtet med function calling og API-integration. Værdien opstår først, når de rigtige værktøjer er koblet på med tydelig adgangskontrol og logning.
For danske SMV'er er det praktiske spørgsmål derfor ikke "skal vi have MCP?", men: hvilke systemer skal modellen kunne læse og skrive i, og hvordan sikrer vi, at hvert kald kan auditeres?
Hvornår giver MCP mening?
- I har flere datakilder og værktøjer, som agenter eller assistenter skal skifte mellem dynamisk.
- I vil undgå hårdkodede integrationer pr. use case og i stedet genbruge connectors.
- I bygger agentic AI med rammer om adgang, ikke fri API-adgang til alt.
MCP giver mindst mening som første skridt, hvis I endnu ikke har én stabil integration mellem to systemer. Start dér, mål effekten, og udvid til flere værktøjer, når det første flow kører i drift.
Sikkerhed og ejerskab før standardvalg
En agent med MCP-adgang til jeres systemer skal have samme disciplin som enhver anden integration: mindst mulige rettigheder, logning af hvert kald, og menneskelig godkendelse, hvor fejl gør ondt. Standarder gør koblingen nemmere; de fjerner ikke ansvaret for procesautomatisering i produktion.