Spring til indhold
FlowNordics

Claude · kursus for virksomheder

AI-agenter og vibe coding med Claude

En dag hos jer, hvor teamet først gør Claude til en AI-agent, der løser rigtige opgaver, og derefter bygger sit eget værktøj med Claude Code.

  • 1 dag
  • Ca. 09–16
  • Hos jer
  • Op til 15 deltagere
  • Fra 29.995 kr. ex. moms

Organisationer, vi har afholdt workshops for

Om kurset

Kort om dagen

Claude kan to ting, som de fleste virksomheder har brug for. Den kan arbejde som en AI-agent, der løser opgaver i de systemer, I bruger hver dag. Og med Claude Code kan den bygge de små værktøjer, I mangler, ud fra en beskrivelse med almindelige ord. Dette kursus giver teamet begge dele på én dag.

Om formiddagen tager hver deltager en tilbagevendende opgave med fra sit eget arbejde, fx en ugentlig rapport eller opfølgning på møder. Opgaven går fra en enkelt samtale til et projekt med den rigtige kontekst, videre til en AI-agent, der arbejder i Microsoft 365 eller Google Workspace, og til sidst til en skill, der kan køre af sig selv.

Om eftermiddagen skifter vi fra at bruge AI til at bygge med AI. Deltagerne beskriver et lille værktøj, de mangler, fx en beregner, der erstatter et regneark, og bygger det med Claude Code. De lærer at lægge en plan, teste resultatet og vurdere, om værktøjet er klar til kolleger.

Fordi vi når begge dele på én dag, går hver halvdel mindre i dybden end på vores to separate dage, AI-agenter med Claude og Vibe coding med Claude Code. Kurset er for alle medarbejdere, der vil bruge Claude i deres daglige arbejde. Man behøver ikke kunne kode.

Er jeres team længere, eller har I brug for et andet indhold, så se vores skræddersyede kurser.

Efter kurset

Ny viden, nye kompetencer

Efter kurset kan deltagerne:

  • Skrive prompts, der giver brugbare svar første gang, og tjekke svaret for fejl
  • Samle viden og instruktioner i Projects, så Claude kender opgaven og virksomheden
  • Lade Claude hente og skrive data i Microsoft 365 eller Google Workspace med connectors
  • Gemme en arbejdsgang som en skill og lade den køre som en planlagt opgave
  • Beskrive et værktøj så præcist, at Claude Code kan lave en plan og bygge det
  • Teste deres værktøj for fejl uden at læse koden
  • Vurdere, om værktøjet er klar til kolleger, og hvornår en udvikler skal ind over

Indhold

Det lærer I

Dagen følger vores framework. Hver del starter med en kort demo, og derefter arbejder alle på deres egen opgave.

  1. 01

    Fælles forståelse: AI-agenter og vibe coding

    Vi starter med en kort ordliste, så alle taler samme sprog: model, prompt, kontekst, agent, connector, skill og vibe coding. Deltagerne ser forskellen på at bruge Claude som en agent, der løser en opgave, og at bruge Claude Code til at bygge et værktøj. Hver deltager vælger en opgave til formiddagen og en idé til eftermiddagen.

  2. 02

    Den gode prompt og Projects

    En god prompt beskriver opgaven, målet, formatet og den viden, Claude skal bruge. Deltagerne lærer en enkel struktur og samler derefter instruktioner og dokumenter i et projekt, så Claude kender opgaven uden at skulle have den forklaret forfra. Vi arbejder også med at tjekke svaret, så fejl og opdigtede detaljer bliver fanget, før de når andre.

  3. 03

    AI-agenten i jeres egne systemer

    Claude bliver først rigtig nyttig, når den kan se jeres data. Med connectors får Claude adgang til mail, kalender og dokumenter i Microsoft 365 eller Google Workspace, og med Cowork kan den løse en hel opgave i flere trin. Deltagerne lader Claude løse deres egen opgave fra start til slut og lærer, hvilke adgange det giver mening at give.

  4. 04

    Skills og planlagte opgaver

    En skill er en arbejdsgang, I har beskrevet én gang, og som Claude bruger igen, når opgaven dukker op. Deltagerne gør deres opgave til en skill, som teamet kan genbruge, og sætter den op som en planlagt opgave, der kører på et fast tidspunkt. Det er formiddagens resultat: en arbejdsgang, der kører af sig selv.

  5. 05

    Fra idé til plan

    Efter frokost skifter vi til Claude Code i Claude-appen. Deltagerne beskriver deres værktøj: hvem det er til, hvad det skal kunne, og hvad det ikke skal kunne. Claude Code laver en plan i plan-tilstand, så deltagerne kan rette retningen, før der bliver skrevet kode.

  6. 06

    Byg og test

    Claude Code bygger værktøjet, og deltagerne ser det køre direkte i appen. De beder om ændringer med almindelige ord og tester resultatet med kendte eksempler og forkerte input. Målet er et lille værktøj, der virker på deltagerens egen computer.

  7. 07

    Klar til andre

    Før et værktøj deles med kolleger, skal nogen have tænkt over sikkerhed og persondata. Deltagerne får en enkel tjekliste til at vurdere, om værktøjet kan bruges af andre, og hvornår IT eller en udvikler skal inddrages. Dagen slutter med, at alle viser deres arbejdsgang og deres værktøj.

Garanti

Vores garanti til jer

Kurset skal gøre en forskel i jeres hverdag, også efter vi er gået hjem. Derfor får I altid:

  • Et opstartsmøde før kurset

    Vi taler om jeres opgaver, systemer og licenser, så dagen passer til jer.

  • Arbejde med jeres egne opgaver

    Deltagerne arbejder med opgaver fra deres eget job, ikke med opdigtede eksempler.

  • FlowNordics' AI-håndbog

    Vores framework samlet i en håndbog, som deltagerne beholder og kan slå op i bagefter.

  • Drejebog: AI i hverdagen

    Fireugersmetoden til jeres første forbedring efter kurset. Brug den med egen tovholder, eller tilkøb et forløb hvor I gør og vi er medejer på gennemførelsen.

  • Kursusbevis

    Alle deltagere får et bevis på, at de har gennemført kurset.

  • En time med spørgsmål og svar efter 30 dage

    Vi mødes igen, når deltagerne har brugt Claude i en måned, og tager de spørgsmål, der er opstået undervejs.

Næste skridt

Vil I have os til at gennemføre første forbedring?

Efter kurset beholder I AI-håndbogen og drejebogen AI i hverdagen, så I kan køre selv. Mangler I kapacitet, kan I tilkøbe et forløb hvor I stadig er dem, der gør, og vi er medejer på opsætning, test og overdragelse. Fra 55.000 kr. ekskl. moms.

Se forløb og priser

Det siger deltagerne

Det siger deltagerne

Lise Svanholm

VP Strategy and PMO · Contour

Contour-logo
“Flownordics gav hele vores team en workshop om AI-agenter og skills i Claude, der gjorde et abstrakt emne helt konkret og brugbart. De ramte et niveau, hvor både de teknisk stærke og dem, der lige er gået i gang, fik noget med hjem. Vi gik derfra med konkrete idéer til arbejdsgange, vi kan automatisere med det samme, og jeg kan varmt anbefale Flownordics til andre virksomheder, der vil i gang med AI for alvor.”
1 / 4

Praktisk

Det praktiske, kort fortalt

Kurset er for alle medarbejdere, der vil bruge Claude i deres daglige arbejde. Ingen kode.

Varighed
1 dag (ca. 09-16)
Deltagere
Vi anbefaler op til 15
Afholdelse
Hos jer
Booking
Ønsket dag tidligst om to uger. Lars bekræfter dagen.
Arbejdsflader
Claude og Claude Code
Forudsætninger
Laptop, en tilbagevendende opgave fra hverdagen og en idé til et lille værktøj, du mangler. Ingen kodeerfaring.
Pris
fra 29.995 kr. ex. moms pr. hold

Medbring

  • En betalt Claude-licens (Pro eller højere, eller Team hvis I vil dele projekter)
  • Laptop med Claude-appen installeret (på Windows også Git)
  • Oplader

Resten afklarer vi på opstartsmødet.

Næste hold

Book en ønsket dag

De første to uger er lukket. Lars ringer og bekræfter dagen, eller finder en tæt på.

Opdateret

Har I brug for noget andet?

Vi tilpasser gerne indhold, længde og niveau til jeres team. Det kan være et kursus til et bestemt team eller en bestemt opgave, en opfølgning for dem, der er kommet længere, eller en kombination af flere værktøjer.

Se skræddersyede kurser

Spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Andet på hjertet? Skriv til os

Hvad er forskellen på den fulde pakke og de to separate dage?
Den fulde pakke giver teamet både AI-agenten og vibe coding på én dag. De separate dage bruger en hel dag på hver del og går derfor længere, fx med output som færdige dokumenter og præsentationer, design og rigtige data i appen. Vælg den fulde pakke, hvis I vil have overblikket og et godt første resultat i begge dele.
Skal deltagerne kunne kode?
Nej. Om eftermiddagen beskriver deltagerne, hvad værktøjet skal kunne, og Claude Code skriver koden. De lærer at teste resultatet uden at læse koden.
Hvilken licens skal deltagerne have?
En betalt Claude-licens, fx Pro eller Team. Cowork, skills, planlagte opgaver og Claude Code er ikke med i den gratis plan, og Team gør det muligt at dele projekter. Vi gennemgår jeres licenser på opstartsmødet.
Skal vi installere noget før kurset?
Claude-appen til Mac eller Windows. På Windows skal Git også være installeret. Vi sender en kort vejledning efter opstartsmødet.
Hvordan booker vi dagen?
I vælger en ønsket dag tidligst to uger frem. Lars ringer og bekræfter, eller finder en dag tæt på. I kan også booke et opkald på 30 minutter først.
Hvor mange kan deltage?
Vi anbefaler op til 15 deltagere. Alle arbejder på egne opgaver med egen laptop, og det kræver tid til hver enkelt.
Hvor holdes kurset?
Hos jer. Vi kommer ud til jeres kontor, så deltagerne arbejder i de rammer og systemer, de kender.

Klar til at gå fra idé til drift?

30 minutter, konkret gennemgang, ingen salgstale. I får et bud på, hvor AI kan flytte mest for jer.

Svar inden for én arbejdsdag · Ingen salgstale, bare en konkret gennemgang