Copilot · kursus for virksomheder
AI-agenter og vibe coding med Copilot
En dag hos jer, hvor teamet først gør Microsoft 365 Copilot til en AI-agent, der løser rigtige opgaver, og derefter bygger sit eget værktøj med Copilot i VS Code.
- 1 dag
- Ca. 09–16
- Hos jer
- Op til 15 deltagere
- Fra 29.995 kr. ex. moms
Organisationer, vi har afholdt workshops for
Om kurset
Kort om dagen
Copilot kan to ting, som de fleste virksomheder har brug for. I Microsoft 365 kan den arbejde som en AI-agent, der løser opgaver i Outlook, Teams, Word, Excel og PowerPoint. Og med GitHub Copilot i VS Code kan den bygge de små værktøjer, I mangler, ud fra en beskrivelse med almindelige ord. Dette kursus giver teamet begge dele på én dag.
Om formiddagen tager hver deltager en tilbagevendende opgave med fra sit eget arbejde, fx en ugentlig rapport eller opfølgning på møder. Opgaven går fra en enkelt samtale til en notesbog med den rigtige kontekst, videre til en AI-agent, der arbejder med jeres mails, møder og filer, og til sidst til en skill, der kan køre af sig selv.
Om eftermiddagen skifter vi fra at bruge AI til at bygge med AI. Deltagerne beskriver et lille værktøj, de mangler, fx en beregner, der erstatter et regneark, og bygger det med Copilot i VS Code. De lærer at lægge en plan, teste resultatet og vurdere, om værktøjet er klar til kolleger.
Fordi vi når begge dele på én dag, går hver halvdel mindre i dybden end på vores to separate dage, AI-agenter med Copilot og Vibe coding med Copilot i VS Code. Kurset er for alle medarbejdere, der vil bruge Copilot i deres daglige arbejde. Man behøver ikke kunne kode.
Er jeres team længere, eller har I brug for et andet indhold, så se vores skræddersyede kurser.
Efter kurset
Ny viden, nye kompetencer
Efter kurset kan deltagerne:
- Skrive prompts, der giver brugbare svar første gang, og tjekke svaret mod kilderne
- Samle viden og instruktioner i Copilot Notebooks, så Copilot kender opgaven
- Lade Copilot hente det rigtige fra mails, møder, filer og chats i Microsoft 365
- Gemme en arbejdsgang som en skill og lade den køre som en planlagt prompt
- Beskrive et værktøj så præcist, at Copilot i VS Code kan lave en plan og bygge det
- Teste deres værktøj for fejl uden at læse koden
- Vurdere, om værktøjet er klar til kolleger, og hvornår en udvikler skal ind over
Indhold
Det lærer I
Dagen følger vores framework. Hver del starter med en kort demo, og derefter arbejder alle på deres egen opgave.
- 01
Fælles forståelse: AI-agenter og vibe coding
Vi starter med en kort ordliste, så alle taler samme sprog: model, prompt, kontekst, agent, connector, skill og vibe coding. Deltagerne ser forskellen på Microsoft 365 Copilot, der løser opgaver i jeres egne data, og GitHub Copilot i VS Code, der bygger værktøjer. Hver deltager vælger en opgave til formiddagen og en idé til eftermiddagen.
- 02
Den gode prompt og Copilot Notebooks
En god prompt beskriver opgaven, målet, formatet og hvilke filer, mails eller møder Copilot skal bruge. Deltagerne lærer en enkel struktur og samler derefter filer og instruktioner i en notesbog, så Copilot kender opgaven uden at skulle have den forklaret forfra. Vi arbejder også med at tjekke svaret og følge kildehenvisningerne tilbage til det oprindelige dokument.
- 03
AI-agenten i Microsoft 365
Copilot har allerede adgang til det, I har adgang til: mails, kalender, Teams-chats og filer i OneDrive og SharePoint. Deltagerne lærer at pege Copilot mod de rigtige kilder og at bruge Microsofts agenter, fx Researcher til grundige undersøgelser og Analyst til tal og data. De lader Copilot løse deres egen opgave fra start til slut.
- 04
Skills og planlagte prompter
En skill er en arbejdsgang, I har beskrevet én gang, og som Copilot bruger igen, når opgaven dukker op. Deltagerne gør deres opgave til en skill, som teamet kan genbruge, og sætter den op som en planlagt prompt, der kører på et fast tidspunkt. Skills bliver udrullet i Copilot i løbet af efteråret 2026, så vi tjekker på opstartsmødet, at de er klar hos jer.
- 05
Fra idé til plan
Efter frokost skifter vi til GitHub Copilot i VS Code. Deltagerne beskriver deres værktøj: hvem det er til, hvad det skal kunne, og hvad det ikke skal kunne. Copilot lægger en plan, før den bygger, så deltagerne kan rette retningen, før der bliver skrevet kode.
- 06
Byg og test
Copilot bygger værktøjet, og deltagerne ser det køre i VS Code. De beder om ændringer med almindelige ord og tester resultatet med kendte eksempler og forkerte input. Målet er et lille værktøj, der virker på deltagerens egen computer.
- 07
Klar til andre
Før et værktøj deles med kolleger, skal nogen have tænkt over sikkerhed og persondata. Deltagerne får en enkel tjekliste til at vurdere, om værktøjet kan bruges af andre, og hvornår IT eller en udvikler skal inddrages. Dagen slutter med, at alle viser deres arbejdsgang og deres værktøj.
Garanti
Vores garanti til jer
Kurset skal gøre en forskel i jeres hverdag, også efter vi er gået hjem. Derfor får I altid:
Et opstartsmøde før kurset
Vi taler om jeres opgaver, systemer og licenser, så dagen passer til jer.
Arbejde med jeres egne opgaver
Deltagerne arbejder med opgaver fra deres eget job, ikke med opdigtede eksempler.
FlowNordics' AI-håndbog
Vores framework samlet i en håndbog, som deltagerne beholder og kan slå op i bagefter.
Drejebog: AI i hverdagen
Fireugersmetoden til jeres første forbedring efter kurset. Brug den med egen tovholder, eller tilkøb et forløb hvor I gør og vi er medejer på gennemførelsen.
Kursusbevis
Alle deltagere får et bevis på, at de har gennemført kurset.
En time med spørgsmål og svar efter 30 dage
Vi mødes igen, når deltagerne har brugt Copilot i en måned, og tager de spørgsmål, der er opstået undervejs.
Næste skridt
Vil I have os til at gennemføre første forbedring?
Efter kurset beholder I AI-håndbogen og drejebogen AI i hverdagen, så I kan køre selv. Mangler I kapacitet, kan I tilkøbe et forløb hvor I stadig er dem, der gør, og vi er medejer på opsætning, test og overdragelse. Fra 55.000 kr. ekskl. moms.
Det siger deltagerne
Det siger deltagerne
Lise Svanholm
VP Strategy and PMO · Contour

“Flownordics gav hele vores team en workshop om AI-agenter og skills i Claude, der gjorde et abstrakt emne helt konkret og brugbart. De ramte et niveau, hvor både de teknisk stærke og dem, der lige er gået i gang, fik noget med hjem. Vi gik derfra med konkrete idéer til arbejdsgange, vi kan automatisere med det samme, og jeg kan varmt anbefale Flownordics til andre virksomheder, der vil i gang med AI for alvor.”
Praktisk
Det praktiske, kort fortalt
Kurset er for alle medarbejdere, der vil bruge Copilot i deres daglige arbejde. Ingen kode.
- Varighed
- 1 dag (ca. 09-16)
- Deltagere
- Vi anbefaler op til 15
- Afholdelse
- Hos jer
- Booking
- Ønsket dag tidligst om to uger. Lars bekræfter dagen.
- Arbejdsflader
- Microsoft 365 Copilot og Copilot i VS Code
- Forudsætninger
- Laptop, en Microsoft 365-konto med Copilot, en tilbagevendende opgave og en idé til et lille værktøj, du mangler. Ingen kodeerfaring.
- Pris
- fra 29.995 kr. ex. moms pr. hold
Medbring
- En Microsoft 365 Copilot-licens (den gratis Copilot Chat er ikke nok)
- En betalt GitHub Copilot-licens (Pro eller Business)
- Laptop med VS Code installeret
- Oplader
Resten afklarer vi på opstartsmødet.
Næste hold
Book en ønsket dag
De første to uger er lukket. Lars ringer og bekræfter dagen, eller finder en tæt på.
Opdateret
Har I brug for noget andet?
Vi tilpasser gerne indhold, længde og niveau til jeres team. Det kan være et kursus til et bestemt team eller en bestemt opgave, en opfølgning for dem, der er kommet længere, eller en kombination af flere værktøjer.
- Hvad er forskellen på den fulde pakke og de to separate dage?
- Den fulde pakke giver teamet både AI-agenten og vibe coding på én dag. De separate dage bruger en hel dag på hver del og går derfor længere, fx med output i Word, PowerPoint og Excel, design og rigtige data i appen. Vælg den fulde pakke, hvis I vil have overblikket og et godt første resultat i begge dele.
- Hvorfor skal deltagerne have to Copilot-licenser?
- Microsoft 365 Copilot og GitHub Copilot hedder næsten det samme, men er to forskellige produkter med hver sin licens. Microsoft 365 Copilot bruger vi om formiddagen i Outlook, Teams og Office. GitHub Copilot bruger vi om eftermiddagen i VS Code. Vi gennemgår jeres licenser på opstartsmødet.
- Skal deltagerne kunne kode?
- Nej. Om eftermiddagen beskriver deltagerne, hvad værktøjet skal kunne, og Copilot skriver koden. De lærer at teste resultatet uden at læse koden.
- Skal vi installere noget før kurset?
- VS Code og en GitHub-konto med Copilot slået til. Vi sender en kort vejledning efter opstartsmødet.
- Hvordan booker vi dagen?
- I vælger en ønsket dag tidligst to uger frem. Lars ringer og bekræfter, eller finder en dag tæt på. I kan også booke et opkald på 30 minutter først.
- Hvor mange kan deltage?
- Vi anbefaler op til 15 deltagere. Alle arbejder på egne opgaver med egen laptop, og det kræver tid til hver enkelt.
- Hvor holdes kurset?
- Hos jer. Vi kommer ud til jeres kontor, så deltagerne arbejder i de rammer og systemer, de kender.
Relaterede kurser
Naturlige næste skridt
Andre kursusfamilier, der bygger videre på det, I lærer her.
- Se overblik
Copilot kursus for virksomheder
Se de tre Copilot-heldagskurser samlet, også i København og Aarhus.
- Se kursus
AI-agenter med Copilot
En hel dag fra samtale til en AI-agent i Microsoft 365, der løser jeres opgave og kører af sig selv.
- Se kursus
Vibe coding med Copilot i VS Code
En hel dag, hvor du bygger dit eget værktøj med Copilot i VS Code, fra idé til en app med rigtige data.
- Se kursus
AI-agenter og vibe coding med Claude
Én dag med hele Claude-platformen: fra samtale til AI-agent og skill, og videre til jeres eget værktøj i Claude Code.
Klar til at gå fra idé til drift?
30 minutter, konkret gennemgang, ingen salgstale. I får et bud på, hvor AI kan flytte mest for jer.
Svar inden for én arbejdsdag · Ingen salgstale, bare en konkret gennemgang




