Hvad er vibe coding, og hvornår giver det mening i virksomheden?

Hvad er vibe coding?

Vibe coding er en måde at bygge software på, hvor I styrer udviklingen gennem dialog med en AI-assistent i stedet for at skrive det meste af koden linje for linje. I beskriver, hvad systemet skal gøre, hvilke data det må røre, og hvordan I kan se, at det virker. Assistenten foreslår og retter kode. I godkender, afviser og justerer.

Navnet kommer af, at fokus ligger på den ønskede adfærd og den rigtige 'vibe' for løsningen: hvad brugeren skal opleve, hvilke regler der gælder, og hvad der er uden for scope. Det er ikke magi, og det er ikke det samme som at bede en chatbot om en hjemmeside uden at læse resultatet.

Hvordan adskiller det sig fra klassisk udvikling?

I klassisk udvikling er syntaks og detaljer ofte flaskehalsen. Ved vibe coding er flaskehalsen jeres evne til at beskrive processen klart: inputs, outputs, undtagelser og hvad der må automatiseres uden et menneske.

I praksis arbejder I i korte loops: beskriv en funktion, se et forslag, kør det, ret det, gentag. Værktøjer som Cursor, Claude Code og lignende AI-assistenter kan læse mere af kodebasen ad gangen end en typisk autocomplete, så de egner sig bedre til at bygge hele flows, ikke kun enkelte funktioner.

Hvad kan virksomheder bruge det til?

For danske SMV'er er den største gevinst sjældent en ny forbruger-app. Det er de interne værktøjer, der ellers aldrig bliver bygget, fordi de er for små til et klassisk IT-projekt og for tunge til et regneark.

• •Interne værktøjer der erstatter manuelle Excel-flows.
• •Hurtige MVP'er, der kan testes på rigtige opgaver før I investerer i fuld drift.
• •Broer mellem systemer: små integrationer, scripts og admin-værktøjer oven på API'er I allerede har.
• •Workshop-drevne prototyper, hvor teamet selv bygger første version og beholder ejerskabet.

Hvordan ser det ud, når det virker?

Hos SYBO Games havde man brugt 300.000 kroner på at få bygget et værktøj eksternt uden at nå i mål. På én workshopdag byggede teamet selv den version, der virkede. Pointen er ikke, at AI gør alt gratis. Pointen er, at den rigtige proces plus AI-assisteret bygning kan slå et dyrt projekt, der aldrig landede i drift.

Zignifikant gik fra et komplekst Excel-regneark til et internt værktøj på én dag. Kunden opgjorde selv besparelsen til cirka 50 timers manuelt arbejde hvert kvartal. Det er vibe coding i virksomhedskontekst: afgrænset opgave, rigtige data, målbar effekt.

Hvor går det galt?

Det går galt, når hastighed bliver mål i sig selv. AI-genereret kode kan se færdig ud, mens den er skrøbelig, usikker eller umulig at vedligeholde. Uden review får I teknisk gæld med høj fart.

Tre fejl ser vi igen og igen: ingen ejer efter workshoppen, ingen test af fejlscenarier, og fortrolige data i prompts uden klare regler. Så har I ikke accelereret udvikling. I har accelereret risiko.

Hvilke regler skal I sætte, før I går i gang?

Sæt rammerne, før første prompt. Bestem hvilke data der må indgå, hvilke systemer der må ændres, og hvem der godkender, før noget går i produktion. AI'en må gerne foreslå. Den skal ikke deploye alene.

• •Dataminimering: kun de felter, opgaven kræver. Persondata kræver ekstra opmærksomhed.
• •Human-in-the-loop: kritiske handlinger godkendes af et menneske.
• •Test: kør den genererede løsning på rigtige cases, herunder fejl og undtagelser.
• •Ejerskab: én person i driften ejer værktøjet efter piloten.

Hvornår bør I vælge noget andet?

Vælg ikke vibe coding som erstatning for integration i jeres kernesystemer, hvis arbejdet allerede bor i e-conomic, HubSpot eller Business Central. Så er den rigtige bevægelse ofte at bygge AI ind dér, så medarbejderne ikke skal skifte værktøj.

Vælg heller ikke vibe coding til højkritiske flows uden stærk governance: lønudbetaling, medicinsk beslutningsstøtte eller noget, hvor en stille fejl er dyr. Her er metoden højst et prototypelag, aldrig den færdige driftsmodel uden ekstra kontrol.

Hvordan kommer I i gang uden at spilde en måned?

Vælg én irriterende, afgrænset proces med volumen og lav konsekvens ved fejl. Sæt en baseline: timer, fejl og gennemløbstid før I bygger. Brug én workshopdag eller en kort sprint til at bygge den smalleste version, der kan køres på rigtige opgaver.

Beslut på forhånd, hvilke tal der udløser et ja til videre drift. Uden det tal er vibe coding bare en hurtigere demo. Med det tal bliver det et beslutningsgrundlag, præcis som en seriøs AI-pilot skal være.